Folketingskandidat for Moderaterne
Folketingskandidat opstillet i København
Partiet Moderaterne blev stiftet på grundlovsdag, den 5. juni 2022, af Lars Løkke Rasmussen. Samme dag blev jeg kandidat til Folketinget for Moderaterne. Jeg opstiller i København.
Jeg er 46 år gammel, mor til tre piger og advokat med speciale i fast ejendom.
Jeg har ikke tidligere været politisk aktiv, men har altid været politisk. Jeg tænker politik og jeg ligger søvnløs over, hvordan samfundsudviklingen vil se ud for vores børn og børnebørn - og for boligmarkedet, fordi jeg professionelt arbejder med det.
Jeg vil gerne yde noget i den forbindelse. Give mit bidrag. Hvis jeg kan bruges.
Det er op til vælgerne i sidste ende. Og heldigvis for det.
Hvis du er en af dem, der overvejer at stemme på Moderaterne og overvejer at stemme på mig, så giver min hjemmeside en kort indføring i, hvem jeg er. Derudover er jeg aktiv på linkedin, på facebook og forventer også at blive fortrolig med Twitter .
Til forsiden